Iltning og havneanlæg

Entreprise E01
Iltning og havneanlæg 
Offentligt udbud efter tilbudsloven 

Entreprisen består af følgende opgaver:
· Etablering af tankgård og leverance af ilt
· Etablering af ledningsanlæg
· Etablering af havneanlæg for opfiskning 


Der skal etableres en tankgård med et iltanlæg med en kapacitet på 1000 tons ilt pr. sæson og forsyningsledninger på land og nedbragt i søbund på i alt ca. 5 km. På de dybeste steder i søen etableres der 3 diffusorer over søbund på i alt ca. 5 km perforeret diffusorrør, hver udført i stjerneform.

Et havneanlæg for opfiskningsentreprise E02 med asfaltplads, adgangsvej, ny bådebro og installationer skal anlægges.

Enterprisen skal gennemføres i perioden marts 2003 til marts 2007.

Afgivelse af tilbud 
Licitation afholdes onsdag den 22. januar 2003 kl. 14.30 i mødelokale H4 på Amtsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød, hvor indkomne tilbud vil blive åbnet i overværelse af de bydende, som måtte være til stede.

Udbuddet sker i henhold til lov nr. 450 af 7. juni 2001 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.

Oplysninger om tilbudsgiver
Tilbudsgiver skal give dokumentation om egne forhold, herunder ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, økonomisk evne de sidste 3 år, faglige kvalifikationer og udstyr, kvalitets- og miljø-styringssystem.

Tildelingskriterier
Entreprisen tildeles på baggrund af økonomisk mest fordelagtige bud, herunder pris, metode-valg for anvendt udstyr og arbejdsmetoder og varetagelse af de miljømæssige forhold.

Yderligere information 
Tilbudsgiverne kan besigtige projektområdet den 18. december 2002 kl. 11.00 - 13.00, hvor der vil være åbent på følgende lokaliteter:

· Stavnsholt Renseanlæg, Sommervej 20, 3520 Farum 
· Fiskebæk Naturskole, Frederiksborgvej 103, 3500 Værløse


Skriftlig anmodning om udlevering af udbudsmateriale kan, ved samtidig betaling i form af crossed check på 1.500 kr., fås ved henvendelse til: 

Carl Bro as
Granskoven 8
2600 Glostrup
Att.: Elisabeth Krog
Tlf. 43486844


BILAGSOVERSIGT:

Bilag 1: 
Rapport: Vandmiljøovervågning. Furesø 2001. Københavns Amt. Rapport og bilag.

Bilag 2: 
Rapport: Sedimentundersøgelse i Furesø og Bagsværd Sø, November 2000. Københavns Amt. 

Bilag 3: 
Situations- og oversigtsplan for Stavnsholt Renseanlæg. 
Dette er en dgn-fil der kun kan åbnes i Microstation . Åben fil

Bilag 4:
Sedimentundersøgelse. Furesø 1997