Iltning på bunden af Furesø

Udledningen af ren ilt på de dybeste områder af Furesø skal sikre, at der ikke forekommer iltfattige eller iltfrie forhold i bundvandet i de kritiske sommerperioder, hvor springlaget spærrer for opblanding med det iltrige overfladevand.

Nedbrydning bruger ilt
Næsten hvert år opstår der iltfattige eller iltfrie forhold i de dybeste områder af Furesø. Iltsvindet skyldes, at den stadige nedbrydning af dødt organisk materiale - dyr og plantedele - forbruger ilten i vandet ved bunden, samtidig med at springlaget altså hindre tilførslen af ny ilt. Iltsvindet får umiddelbart to katastrofale konsekvenser.

Frigivelse af fosfor
Store mængder af fosfor fra årtiers udledning af spildevand, ligger bundet i søbunden - i sedimentet. I hvert fald så længe der er nok ilt tilstede til i en kemisk proces, at binde fosfor til jern. Under de iltfrie forhold frigives fosfor og indgå så som næringsstof til en uønsket høj algevækst.

Øverst: Myggelarver på bunden af Hald Sø efter iltning.
Nederst: Ingen ilt, intet liv. Visse bakterier kan dog benytte svovl-
forbindelser, hvis det findes. Resultatet er så "ligklæder" på bunden eller bundvendinger, hvor der frigives giftig svovlbrinte.

I mange år op til foråret 2003, hvor iltnings-projektet sættes i værk, har der været en årlig frigivelse af fosfor fra søbunden på mellem 10 og 15 ton fosfor.

5 km slanger
Iltning af bundvandet er kun nødvendigt i den periode, hvor der er springlag i søen. Typisk vil det være mellem maj og november.

Hovedslangerne ligger nedgravet i bunden, siveslangerne med små huller ligger på bunden.

Ilten er oplagret i flydende form i tanke, som er placeret ved Stavnsholt Rensningsanlæg i Farum Kommune. Herfra pumpes ilten via 3 hovedslanger, som er på størrelse med haveslanger, ud til de dybeste steder i Furesøen, hvor den fordeles i flere siveslanger. Hullerne i siveslangerne er så små, at ilten ikke kan danne bobler - som bare ville stige til overfladen. I stedet opløses ilten umiddelbart i bundvandet.

Sammen med de ca. 2 ton fosfor der udledes til søen fra eksterne kilder; Stavnsholt Rensningsanlæg med ca. 200 kg og dertil diffuse tilledninger fra søens opland og fra nedbør, vil det give en årlig belastning af søen, som er i nærheden af det niveau, der blev mål i starten af 1900'tallet.

Masser af ilt
I de første år vil der blive lukket ca. 1.000 ton ilt ud ved bunden om året. Efterhånden som projektet skrider frem de følgende 10 år, vil behovet for udledning af ilt dale. Det skyldes den positive indvirkning, som iltningen får; når der ikke længere frigives så meget fosfor fra bunden, vil algevæksten blive mindre. Med færre alger vil mængden af dødt organisk materiale, som daler ned og skal nedbrydes ved bunden, blive mindre. Det betyder igen et mindre iltforbrug. En negativ cyklus er vent til en positiv.

Finansiering
I de første fire år finansieres iltningen blandt andet med midler fra EU LIFE-nature. Derefter alene af Farum Kommune og Frederiksborg Amt.

Læs mere...
I „Detailprojekt for etablering og drift af et anlæg til ilttilførsel til Furesøen" kan du læse mere om iltning. Rapporten er brugt i forbindelse med EU LIFE-nature ansøgningen.

Andre søer
Teknikken med at ilte bundvandet har været anvendt med stort held andre steder i Danmark siden midten af 80´erne. Hald Sø ved Viborg er een af dem. Det er blandt andet de 16 års erfaringer fra Hald Sø, der er brugt ved planlægningen af projektet i Furesø.
> Læs om Hald Sø her