 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
Togternes indhold
Den nuværende overvågningen har baggrund i fiskernes beretninger
om store fangster af døde fisk og hummere i sommeren 1986. Den
begivenhed satte skub i danmarkhistoriens hidtil største satsning på
miljøområdet; Vandmiljøplanen, som folketinget vedtog året efter.
Målet med planen var at nedsætte den mængde fosfor og kvælstof,
der blev ledt ud i det danske vandmiljø. Kilderne var især byernes
spildevand og landbrugets gødning. Vandmiljøplanen indebar en omfattende
udbygning af rensningsanlæg over hele landet og en strammere styring af
landbrugets forbrug af gødning.
|
|
|
For at følge op på
vandmiljøplanen fulgte i 1989 et
landsdækkende overvågningsprogram med
kemiske og biologiske undersøgelser i udvalgte søer, vandløb og
kystvande. Furesø er en af de udpegede søer.
Togter på Furesø
Siden vandmiljøplanens start i 1989 har biologer fra Københavns Amt
haft 19 togter på Furesø hvert år.
Undersøgelser fokuserer både på kemiske og
biologiske forhold.
Vandkemi
Med en vandhenter udtages prøver på forskellige dybder. Det foregår
ved en fast station ved søens dybeste sted. I sommerhalvåret, hvor søen
er lagdelt, udtages der prøver fra
både de øverste vandmasser og fra
bundvandet. Vandprøverne hældes
på dunke og sendes til analyse for indholdet af næringssaltene fosfor
og kvælstof.
|
|

For at kunne følge udviklingen, er det vigtigt at undersøgelserne
på Furesø sker udfra helt standardiserede metoder.
|
|
|
|
Plankton
Disse vandprøver kommer under mikroskop. Prøverne udtages på
det
|
|
|
|
dybeste sted i søen og 3 andre steder i søen. På Furesø kan de faste
stationer kendes på nogle store hvide bolte, som er fæstnet til bunden.
Zooplankton tælles og artsbestemmes ved en forstørrelse
på omkring 10-25 gange. Planteplankton ved ca. 100-500 ganges forstørrelse.
|
|
|
|
|
|
|
Planteplankton fra Furesø.
|
|
|
|
|
|
|
|
Sigtdybde
En meget simpelt måde at bestemme vandets klarhed på, er
at nedsænke en hvid skive, en sigtskive, i vandet. Når man lige
netop ikke længere kan se sigtkiven har man det man kalder sigdybden.
Undervandsplanter
Hver sommer er der foretaget undersøgelser af
undervandsplanternes sammensætning og udbredelse. Det gøres fra båden
med en meget lang og speciel rive. Der tages prøver mange steder rundt
i søen. Planterne artsbestemmes og
det vurderes hvor meget af søbunden, der er dækket af planter.
|
|
|
|
Sigtdybden indgår som et væsentlig element ved vurdering af
tilstanden i en sø.
|
|
|
|
|
Fiskeundersøgelser
Hvert 5. år i august gennemføres der en stor fiskeundersøgelse i
søen. Fiskene fanges i net og garn, artsbestemmes og tælles. Ud fra
fangsterne kan det vurderes, hvor mange fisk, der er i hele søen.
|
|
|
I 2001 blev der taget prøver 4 steder i Furesø. 3 stationer for zooplankton
( Z ) og 1 for vandkemi ( VK ).
|
|
|