Togternes indhold

Den nuværende overvågningen har baggrund i fiskernes beretninger om store fangster af døde fisk og hummere i sommeren 1986. Den begivenhed satte skub i danmarkhistoriens hidtil største satsning på miljøområdet; Vandmiljøplanen, som folketinget vedtog året efter.

Målet med planen var at nedsætte den mængde fosfor og kvælstof, der blev ledt ud i det danske vandmiljø. Kilderne var især byernes spildevand og landbrugets gødning. Vandmiljøplanen indebar en omfattende udbygning af rensningsanlæg over hele landet og en strammere styring af landbrugets forbrug af gødning.

For at følge op på vandmiljøplanen fulgte i 1989 et landsdækkende overvågningsprogram med kemiske og biologiske undersøgelser i udvalgte søer, vandløb og kystvande. Furesø er en af de udpegede søer.

Togter på Furesø
Siden vandmiljøplanens start i 1989 har biologer fra Københavns Amt haft 19 togter på Furesø hvert år. Undersøgelser fokuserer både på kemiske og biologiske forhold.

Vandkemi
Med en vandhenter udtages prøver på forskellige dybder. Det foregår ved en fast station ved søens dybeste sted. I sommerhalvåret, hvor søen er lagdelt, udtages der prøver fra både de øverste vandmasser og fra bundvandet. Vandprøverne hældes på dunke og sendes til analyse for indholdet af næringssaltene fosfor og kvælstof.

 


Prøvetagening på Furesø. Foto: Københavns Amt

For at kunne følge udviklingen, er det vigtigt at undersøgelserne på Furesø sker udfra helt standardiserede metoder.


Plankton
Disse vandprøver kommer under mikroskop. Prøverne udtages på det
dybeste sted i søen og 3 andre steder i søen. På Furesø kan de faste stationer kendes på nogle store hvide bolte, som er fæstnet til bunden.

Zooplankton tælles og artsbestemmes ved en forstørrelse på omkring 10-25 gange. Planteplankton ved ca. 100-500 ganges forstørrelse.

Plankton fra Furesø. Foto: Københavns Amt

Planteplankton fra Furesø.


Sigtdybden måles. Foto: Københavns Amt
Sigtdybde
En meget simpelt måde at bestemme vandets klarhed på, er at nedsænke en hvid skive, en sigtskive, i vandet. Når man lige netop ikke længere kan se sigtkiven har man det man kalder sigdybden.

Undervandsplanter
Hver sommer er der foretaget undersøgelser af undervandsplanternes sammensætning og udbredelse. Det gøres fra båden med en meget lang og speciel rive. Der tages prøver mange steder rundt i søen. Planterne artsbestemmes og det vurderes hvor meget af søbunden, der er dækket af planter.

Sigtdybden indgår som et væsentlig element ved vurdering af tilstanden i en sø.


 

Fiskeundersøgelser
Hvert 5. år i august gennemføres der en stor fiskeundersøgelse i søen. Fiskene fanges i net og garn, artsbestemmes og tælles. Ud fra fangsterne kan det vurderes, hvor mange fisk, der er i hele søen.


I 2001 blev der taget prøver 4 steder i Furesø. 3 stationer for zooplankton
( Z ) og 1 for vandkemi ( VK ).


 


Målestationer 2001