Fisk

Der er en enkelt erhvervsfisker på Furesø. Hans fangsttal for 2001 gi'r et godt billede af hvilke fisk, der lever i søen:

Gedde: 207 kg, Aborre: 667 kg, Sandart: 79 kg, Skalle: 3500 kg, Brasen: 6500 kg, Suder: 22 kg og Ål: 664 kg.

Derudover et antal arter, som har mindre interesse for både erhvervs- og lystfiskere, men som selvfølgelig er vigtige i det økologiske samspil i søen.
Erhvervsfisker på Furesø. Foto: Peter Fabricius

Rovfisk
Som det fremgår af "den gode -" og "den onde cyklus" er det vigtigt med en stor bestand af rovfisk som Gedde, Aborre og Sandart.

De to første jager i høj grad med synet og kræver derfor rimeligt klart vand. Sandarten registrerer mere sit bytte med sidelinien og klarer sig derfor bedre, hvor vandet er grumset.

Læs om Aborre
Læs om Gedde
Læs om Sandart
Læs om Smelt
Læs om Knude

Fredfisk
Fredfisk kaldes også skidtfisk, da de ikke er meget værd som spisefisk, men derfor kan de nu sagtens gi' en herlig lystfiskeroplevelse. Det er som nævnt ikke ønskeligt med store bestande af fredfisk, da de begrænser mængden af det vigtige zooplankton. Og Brasen kan yderligere med sin enorme mund hvirvle bundmateriale op, så vandet både bliver grumset og næringsstofferne lettere frigives.

Læs om Brasen
Læs om Skalle