Zooplankton

Zooplankton i Furesø består hovedsageligt af dafnier, vandlopper og hjuldyr. Fødegrundlaget for zooplanktonet er planteplankton, bakterier og partikler af dødt organisk stof. Derfor er en stor mængde af zooplankton et vigtigt element i et velfungerende økologisk system. Ellers startes en negativ fødekæde, hvor planteplankton bliver dominerende.


Dafnie. Tegning: Wesenberg-LundVandloppe. Tegning: Wesenberg-Lund

En sund sø er kendetegnet ved en stor mængde af smådyr, som kan græsse på planteplankton. Især dafnier (tv) og vandlopper er vigtige.



Dafnier
Dafnier ror sig langsomt gennem vandet med et par antenner, mens de effektivt filtrerer føden i vandet fra med deres lemmer, som er besat med børster. Føden er især planteplankton. Dafnier er mellem 0,5 og 3 mm store. De fleste unge generationer af fisk spiser dafnier. Dafnier er langsomme og kan ikke registrere trykbølger fra fiskene. Dafniernes eneste beskyttelse er, at de er gennemsigtige lige bortset fra øjnene og tarmen.

Hjuldyr
Hjuldyr har navn efter den krans af små fimretråde - cilier - som ikke bare sætter dyret i bevægelse, men også fører maden frem til munden. Hjuldyr er små; mellem 0,1 - 3 mm. Hjuldyr lever mest af bakterier.

Vandlopper
Mens dafnier og hjuldyr ligner hinanden som unge og gamle, så skifter vandlopper udseende under udviklingen. Vandlopper omfatter både filtrerende og snappende former, men er ikke så effektive græssere som dafnier. Vandlopper kan registrere trykbølger fra fisk og er i stand til at bevæge sig med hurtige hop. Deres størrelse er på mellem 0,3 og 5 mm.

Vandlopper og dafnier er afhængige af bundvegetation som skjul i dagtimerne. Kun om natten søger de ud for at græsse på planteplankton i de åbne vandmasser.

Mængden af zooplankton i Furesø er forholdsvis beskeden set i forhold til andre søer. Gennem de seneste år 13 år har der været nogenlunde lige mange dafnier og vandlopper og kun få hjuldyr.