Fisk

Undersøgelsen af fiskebestanden i Furesø i 2002 viser, at biomassen - dvs. den samlede vægt - af Aborre i hovedbassinet er mere end fordoblet siden 1999. Og for fredfiskene Brasen og Skalle er biomassen er tendensen modsat. I det store bassin var fredfiskene stort set kun i de lavvandede områder, hvor det åbne vand over søens dybe områder helt overvejende rummede store Aborre, Sandart og Smelt. I Store Kalv er der stadig mange Skaller og Brasen. Det vurderes at fiskebestanden i Store Kalv stadig har en negativ effekt på hele søens tilstand.

Sorterede fisk fra undersøgelse. Foto: Inge T. Grevy

Gennem standardiserede undersøgelse følges udviklingen i fiskebestanden


Vejlesø
For første gang i mange år blev der i 2002 gennemført en fiskeundersøgelse i Vejlesø. Den var i sommeren 2002 iltfri under 3 meters dybde. Det har tydeligvis påvirket fiskebestanden kraftigt. Fiskebestandene var meget store, men bestod udelukkende af småfisk især Løjer, Skalle og Brasen.

Der er fri passage mellem Vejlesø og Store Kalv. Det udnytter fiskene og de store fisk udvandrer til Store Kalv, når iltforholdene bliver for dårlige i Vejlesø. Lokale lystfiskere beretter om betydelige bestande af store Skaller i Vejlesø om vinteren.